Velkommen til Blomsterlivet
Min store interesse for blomster og ikke mindst haven startede tilbage i 1995, hvor vores første have skulle anlægges helt fra bunden.
Med god hjælp fra naboen og min far, som begge er store havenydere, fik jeg efterhånden styr på pasning og pleje af bede, buske og træer.
Jeg lærte hvor vigtigt, det er med en god jord i bedet, dels trives blomsterne meget bedre og din ryg holder længere.
I samarbejde med en professionel havearkitekt, designede og anlagde jeg vores anden have, også helt fra bunden. Mange flere erfaringer blev gjort.
Min tredje have er en meget stor, dejlig og gammel have anlagt i 1964, det år jeg selv blev født!
En have i flere niveauer, som giver mig nye oplevelser afhængig af årstiden og fra hvilken vinkel den betragtes.
Haven har haft flere ejere gennem årene, der hver især har sat deres præg på den.
Jeg er nu på 15. år i fuld gang med at rykke rundt og plante nyt. En proces der aldrig ender.
Mit præg bliver sat med tanke for hvilke stauder, buske og andre planter, der vil gøre sig smukt i et kreativt arrangement af blomster og grønt.
Egentlig er jeg uddannet sygeplejerske, men blomster, form og farver fylder mere og mere i min hverdag.
Jeg har været på inspirerende blomsterkurser, hvor der blev taget udgangspunkt i naturens materialer, og kurser der mere var rettet mod form, farve og blomsterdesign.
På Cold Collage i Odense har jeg gennemgået et intensivt blomsterbinderkursus, speciel med fokus på blomsterbindingsteknik.
Jeg inspireres af årstidens blomster, stadig flere kurser, besøg i haver og gennem en stak af blomster- og havebøger.
BLOMSTERLIVET
Søndergårdsvej 75
3500 Værløse
Danmark
Tlf.: 40 35 65 95
CVR: 34842302
Mail: jette@blomsterlivet.dk